ADVARSEL – Eniro Danmark svindler webshop!

Eniro banner 800x118

Sådan snyder Eniro dig:
1. De laver en aftale om at styre din AdWords-kampagne med et fast budget, f.eks. 10.000 kr. pr. måned, mod en provision på 20 % af budgettet (2.000 kr. pr. måned)

2. Efter et stykke tid foreslår Eniro at beløbet tilrettes, f.eks. 12.000 kr. pr. måned + 20 % provision

3. Eniro ødelægger derefter kampagnen ved at smide en masse værdiløse søgeord ind

4. Når du så brokker dig over stigende klikpris og faldende konvertering ændrer Eniro kampagnen til 22.000 kr. pr. måned + 20 % provision, ved at lægge de to aftaler sammen, i stedet for at den ene aftale afløser den anden

Sagen kort:
Webshoppen har en AdWords-kampagne som egentlig kører ganske udmærket.
Prisen pr. klik ligger på 3,58 – 4,65 kr. og med en fornuftig konvertering.
Pris pr. ordre på ca. 130 kr.

Casper B. Petersen
Sælger Casper Petersen

Webshoppen bliver i sommeren 2014 kontaktet af en sælger fra Eniro.
Sælgeren får overbevist webshoppen om at Eniro kan styre AdWords-kampagnen langt bedre, så der både bliver en lavere klikpris og en højere konvertering.

Eniro’s pris for at styre kampagnen er 20 % af det brugte beløb på AdWords-kampagnen.
I starten aftales et max. beløb pr. måned, og beløbet justeres løbende så det til sidst ligger på 12.000 kr. om måneden.

Efter 6-8 uger begynder klikprisen at stige, og webshoppen beder Eniro om en forklaring.
Forklaringen lyder at der jo altid er nogle udsving, men at webshoppen kan være ganske rolig. Der er styr på det.

Administrerende direktør Eniro Danmark A/S Allan Jakobsen
Adm. direktør Eniro Danmark A/S Allan Jakobsen

Klikprisen fortsætter dog med at stige, og prisen er efter ca. 12 uger (ca. uge 40 i 2014) oppe på over 6,00 kr.
Pris pr. ordre er oppe på over 200 kr.

Webshoppen brokker sig både mundtlig og skriftlig over den stadig højere klikpris, og får hele tiden kun henholdende svar.
I starten af november får webshoppen endelig nok af bortforklaringerne, og vil opsige aftalen.

Eniro svarer at aftalen ikke kan opsiges uden et varsel på løbende måned + 30 dage.
Webshoppen beder derefter om at det månedlige max. beløb rettes ned til 0 kr., men også dette afvises af Eniro.

I slutningen af november modtager webshoppen en faktura på over 29.000 kr., til trods for at det månedlige beløb var aftalt til max. 12.000 kr.
Webshoppen brokker sig selvfølgelig, og nægter at betale den for høje faktura.

I slutningen af december modtager webshoppen en faktura på over 34.000 kr., og brokker sig igen.

Koncernchef i Eniro AB Stefan Kercza
Koncernchef i Eniro AB Stefan Kercza

I starten af januar erkender Eniro at kampagnen er kørt helt af sporet, og d. 7. januar bliver hele kampagnen flyttet væk fra Eniro, og over til et andet firma som skal rydde op i det kaos som Eniro har lavet i kampagnen.

Klikprisen falder næsten straks til ca. 4,50 kr.

I slutningen af januar modtager webshoppen en faktura på 11.600 kr. for januar måned. Kampagnen kørte kun en uge i januar måned, men det lykkedes Eniro at brænde de mange penge af med en klikpris som stadig var på over 6,00 kr.

Svindlernes advokat Dennis Althoff-Andersen
Svindlernes advokat Dennis Althoff-Andersen

I mellemtiden har Eniro sendt de 2 forrige fakturaer til inkasso via Dennis Althoff-Andersen fra Mortang Advokaterne.
Jeg skriver til advokaten at jeg gerne vil betale fakturaerne hvis beløbene rettes ned til det aftalte max. beløb.

Efter flere skriverier frem og tilbage hører jeg ikke mere fra hverken Eniro eller advokaten, og regner med at de er kommet til fornuft.

7-8 måneder senere modtager jeg pludselig en stævning.

Retssagen:
Retssagen mod webshoppen bliver berammet til slutningen af april 2016

Webshoppen har i forvejen hyret en advokat, men advokaten er ikke særlig optimistisk med hensyn til udfaldet af retssagen, da Eniro jo selvfølgelig ikke har tænkt sig at holde sig til sandheden.

Dommeren i Retten i Næstved er Lene Sigvardt. Lidt irriterende starter hun hver eneste sætning med “øhh, hvad er det nu det hedder“, og det er meget tydeligt at hun allerede fra starten har besluttet at “sagsøger har altid ret”.

Alligevel synes webshoppen at det gik nogenlunde godt i retten, til trods for at Eniros sælger, Casper B. Petersen, løj i retten og sagde at hver ny aftale IKKE afløste den forrige aftale, men at aftalerne kunne lægges sammen så det månedlige beløb blev meget højt.

Modsat fortalte webshoppen at aftalen lød på 12.000 kr. pr. måned, ganske som der stod i den seneste kontrakt. Webshoppen tilbød ligesom tidligere overfor advokaten at betale ca. 33.000 for at afslutte sagen, men det blev igen afvist af advokaten.

Til sidst sagde dommeren, Lene Sigvardt, at der kunne gå op til 4 uger inden hun ville afsige dommen.

Dommen:
d. 11. maj 2016 kom der besked fra webshoppens advokat at dommen nu var modtaget fra Retten i Næstved.

Dommer Lene Sigvardt
Dommer Lene Sigvardt

Dommer Lene “øhh, hvad er det nu det hedder” Sigvardt havde besluttet at webshoppen skulle betale samtlige beløb på fup-fakturaerne, i alt ca. 134.000 kr. + sagsomkostninger på i alt ca. 50.000 kr.

Samtidig besluttede dommeren at fakturaerne skulle forrentes med 18 % i rente!!!

Jeg ved ikke hvilken verden hun lever i, men der er da ikke andre steder man skal betale så sindssygt meget i rente!

Moralen må være at forbrydelse betaler sig glimrende, bare dommeren er med på den.

PS: Allerede inden betalingsfristen, d. 25. maj 2016, modtog webshoppen en fogedrekvisition med krav om at der skal tages pant i webshop-ejerens hus.

Svindlerens advokat mener åbenbart ikke at det er nødvendigt at vente til betalingsfristen udløber.

 

Eniro’s ledelse:

Allan Jakobsen
Allan Jakobsen

 

I toppen af den danske svindelkage sidder administrerende direktør for Eniro Danmark A/S Allan Jakobsen.

 

 

Stefan Kercza
Stefan Kercza

 

Helt i toppen af Eniro AB sidder koncernchef Stefan Kercza.